Forleden dag forsøgte jeg at skrive lidt, mens en af drengene så Boogie i TV.  Pludselig skar en usædvanlig stemme gennem den sædvanlige pop-grød og fangede min opmærksomhed. Det måtte jeg se hvad der var. Sangerinden hed Duffy.
Aldrig hørt om hende før, men pÃ¥ http://www.iamduffy.com/ kan man læse lidt mere om hende – og se og høre “Mercy“, som nummeret hedder. Det er tydeligt inspireret af Motown og klassisk R’n'B, sangerinden har en fantastisk stemme og videoen er i øvrigt übercool .
Der er flere numre pÃ¥ YouTube. Prøv f.eks. at høre dette klip med nummeret “The first cut is the deepest” og ikke mindst klassikeren “Bring it on home to me” i duet med Eddie Floyd. Optagelserne er fra et lettere kitschet Tv-show. Er man mere til un-plugged kan man med fordelt lytte til dette klip.
Duffys første plade “Rockferry” kommer pÃ¥ gaden d. 3.3. Hvis ikke det bliver stort vil jeg kun høre Sussi og Leo fra nu af…







Seneste kommentarer