Sidste Ã¥r var jeg, som en del af mit arbejde, i Italien for at se pÃ¥ industrihistorie. En international flok af historikere og museumsfolk kørte rundt i norditalien i en lille uges tid. En af mine gode kolleger fra Norge havde, pÃ¥ vej ud af døren, snuppet et Canon dSLR med pÃ¥ turen. Da han kom til Italien opdagede han, at han havde glemt at fÃ¥ batteriladeren med. Vi var vel 80 mennesker pÃ¥ turen, som stort set alle var udstyret med digitalkameraer – heraf en hel del Canon, men ingen af samme model. Det lykkedes aldrig min kollega at finde en lader, der passede til hans bestemte batteri. SÃ¥ der blev ingen billeder fra den tur…

Selv om en stor del af dem formentlig stammer fra samme underleverandør, sÃ¥ gør de forskellige kamerafabrikanter sig stor umage for at sikre, at lige præcis deres batterier ikke kan bruges i andre kameramærker – og ofte heller ikke i andre modeller af samme mærke. Det er muligvis godt for firmaets indtjening – men ikke for brugerne.

Indtil den nyeste model K10D er Pentax gået en anden vej: i stedet for et specielt batteri kan man bruge 4 standard AAA batterier eller 2 CR-V3 lithium batterier. Det giver i alt 4 muligheder, med hver deres fordele og ulemper:

  • skulle man, som min stakkels kollega, være kommet af sted uden lader, kan man gÃ¥ ind i nærmeste kiosk og købe 4 almindelige AAA alkaline batterier. De holder ikke voldsomt længe, men kan redde en ud af træls situation…
  • en betydelige bedre ydelse fÃ¥r man med 2 stk lithium-batterier af typen CR-V3. De holder rigtig længe. Men de er dyre, kan ikke fÃ¥s i en hvilken som helst kiosk, og sÃ¥ er det stadig engangsbatterier – hvilket er en ulempe bÃ¥de ud fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt.
  • skal der være økonomi i det, kan man anskaffe et – eller helst flere – sæt af genopladelige AAA NiMH’er og en god, hurtig lader. Køber man dem med en kapacitet pÃ¥ mindst 2500 mAh sÃ¥ holder de længe, typisk til 3-400 optagelser. Med et ekstra par i tasken gÃ¥r man i praksis aldrig tør for strøm. Men der er ogsÃ¥ et par ulemper: for det første har et genopladeligt AAA batteri kun en spænding pÃ¥ 1,2 volt, sÃ¥ 4 stk. giver “kun” 4,8 volt. Da kameraet er konstrueret til en spænding pÃ¥ 6 volt betyder det at man i teorien fÃ¥r en lavere ydelse, hvilket f.eks. kan betyde at autofokusen ikke er helt sÃ¥ hurtigt som den kunne være. For det andet taber NiMH’er i styrke over tid, selv om de ikke bruges. Et sæt fuldt opladede NiMH’er som ligger en mÃ¥ned i en skuffe bør oplades igen inden brug.
  • den ultimative løsning burde derfor være genopladelige lithium-batterier, af typen RCR-V3. Dem frarÃ¥der Pentax ganske vist at man bruger. Det skyldes, at de kan nÃ¥ op pÃ¥ en spænding pÃ¥ mere end 3 volt – f.eks. 6,5-7 volt for to stk. Det kan være ret usundt for kameraet. PÃ¥ det seneste er der imidlertid kommet typer som garanterer en max-spænding pÃ¥ 3 volt. SÃ¥ da jeg faldt over et billigt tilbud pÃ¥ nettet skulle de prøves – det følgende er mine erfaringer:

PÃ¥ batterierne stÃ¥r der ganske vist 3 volt. For en sikkerhed skyld lÃ¥nte jeg min nabos voltmeter: og jo, det passer godt nok. RCR-V3 batterierSÃ¥ var det jo bare at smide dem i kameraet. Det var ganske rigtigt ogsÃ¥ som om autofokusen reagerede minimalt hurtigere. Det er naturligvis et subjektivt indtryk – jeg har ingen instrumenter til eller viden om hvordan man tester det objektivt. Desuden er det ogsÃ¥ mit indtryk – igen subjektivt – at ydelsen holder bedre i koldt vejr end NiMH’erne gør. Og sÃ¥ er der lige den detalje, at 2 RCR-V3′er vejer lidt mindre end 4 AAA’er…

Men desværre er der ogsÃ¥ ulemper. For det første holder de knap sÃ¥ længe som NiMH’erne – jeg kan ikke fÃ¥ mere end omkring 225 optagelser ud af dem. Det kan jeg leve med. Hvad værre er: de dør meget pludseligt, og uden at batteriindikatoren tilsyneladende er i stand til at registrere det. Selv om indikatoren viser fuld styrke holder kameraet pludselig op med at reagere – og vÃ¥gner først, nÃ¥r der kommer nye batterier i.

Det sidste er r..irriterende, og overskygger for mig den minimalt bedre ydelse. Jeg vil mÃ¥ske nok bruge RCR-V3′erne i specielle situationer, som f.eks. nÃ¥r det er meget koldt. Men ellers vil jeg holde mig til de gode, gamle NiMH’er.

…OK, det var sÃ¥ ugens foto-teknik-nørd-post. Næste post handler om noget helt u-teknisk – pÃ¥ spejderære ;-)

Lars K. Christensen Credits