Midt i København ligger en højt profileret foto-forretning. Her kan man ofte, mellem Leica’er og Linhof’er, se en stabel Holga’eri udstillingsvinduet. Holga er, for de uindviede, et kinesisk plastikkamera.  Det har egenskaber som stærk vignettering, falsk lys, uskarphed og upræcise farver – noget som har gjort det til kult i visse kredse.

Et andet produkt, lidt i samme boldgade, er Lensbaby. Her er der tale om en optik til brug på et spejlreflekskamera. Den oprindelige model bestod af en enkelt linse, monteret i et fleksibelt plastrør uden blænde. Ved at vride røret lidt til den ene eller den anden side kan man forskyde fokuspunktet i forhold til film- eller sensorplanet, og dermed også forstærke og forskyde uskarpheden i billedet. Senere modeller er lidt mere avancerede, men grundideen er den samme.

Jeg synes den kultagtige begejstring for fotogrej, der skaber teknisk dårligt og til dels uforudsigelige billeder er lidt for meget. Men jeg kan da godt se det tiltrækkende i at gi’ perfektionismen fingeren og lade det fotografiske legebarn komme til…

SMC LeicaHolgaen gider jeg ikke, men jeg har overvejet at anskaffe en Lensbaby. De er dog lidt dyre for noget, der måske bare er en grille. Så i stedet besluttede jeg mig for at lave min helt egen trash-optik. Dog af en vis klasse: mindre end Leica ku’ ikke gøre det.

Først pillede jeg det meste af indmaden ud af en gammel Pentax SMC-A zoom. Tilbage var egentlig kun fatningen og to rør som kan forskydes inden i hinanden. Dernæst tog jeg optikken fra en Leica dias-projekter. Den blev stoppet ned i det indre rør i Pentax-optikken og fasthold med noget skumplast. Resultatet er en Leica Hektor med K-fatning. Den har fast blænde 2.8. Brændvidden er oprindeligt 85mm – om ombygningen har ændret pÃ¥ det, er jeg ikke teknisk orienteret nok til at afgøre. Fokusering sker ved at skyde den frem og tilbage. Og sÃ¥ kan den vrikkes til siden, hvorved fokusplanet forskydes – lidt i stil med Lensbabyen.

JytteDet sidste kan ses på dette billede: et portræt, hvor det ene øje er (nogenlunde) skarpt mens det andet er helt uskarpt, på trods af at det ligger i samme plan. Det oprindelige billede havde blege farver og lav kontrast, som var svært at rette op hvis ansigtsfarven skulle forblive naturlig. Men så kan man jo gå den modsatte vej…

Valmuer

Undlader man at vrikke med optikken, bliver resultatet bare en meget lille skarphedsdybde – og en helt speciel bokeh. Her er den manglende kontrast og de flade farverne rettet op – og lidt til – i Lightroom.

Som en sand fotonørd havde jeg et par fornøjelige timer med at lege Jørgen Clevin med de gamle objektiver. Men om resultatet kan bruges til noget i praksis? Næppe…….

Lidt om Pentax SMC-A 135/2.8

De fleste af mine billeder er taget med brændvidder under 55mm. Men ind imellem er det sjovt at skifte perspektiv.

En af fordele ved at være Pentax-bruger er, at man ikke behøver være millionær for at prøve forskellige typer af objektiver. Eftersom man kan benytte stort set ethvert objektiv fremstillet siden 1975 pÃ¥ et moderne Pentax DSLR, er der et stort udvalg af brugte optikker. Nogle er sjældne og efterspurgte – andre er ret almindelige og billige.

SMC-A 2.8 135mm hører til de billige. Sandt at sige har det heller ikke det bedste ry. Mange mener det ikke er skarpt nok, mangler kontrast og i det hele taget ikke er værd at røre ved.

Min personlige erfaring er, at mens det sikkert er sandt hvis vi snakker film – som objektivet blev designet til for 24 Ã¥r siden – sÃ¥ er sagen mere kompleks, nÃ¥r objektivet sættes pÃ¥ et digitalkamera. For det første betyder APS-sensoren at det yderste, og mindst skarpe omrÃ¥de af objektivet slet ikke bruges. For det andet er kontrasten noget man relativt let kan stramme op i billedbehandlingen – især hvis man fotograferer i RAW-format.

Det forandrer ikke nødvendigvis A2.8/135 til et top-objektiv, men det gør det brugbart.Men hvad der virkelig taler til fordel for dette objektiv er størrelsen: med sine 77mm i længden er det ganske kompakt. Det er bygget i metal i typisk 1980′er stil og vejer 340 gr. Brugt pÃ¥ et moderne Pentax DSLR kan man ydermere drage nytte af kameraets indbyggede billed-stabilisering. Resultat: et objektiv med en brændvidde svarende til 200mm i 35mm systemet og en max. blænde pÃ¥ 2.8 som faktisk kan bruges hÃ¥ndholdt.

Det giver helt nye krative muligheder. Og mens man prøver dem af kan man jo sÃ¥ overveje, om de retfærdiggør en investering i noget i samme brændvidde men i lidt bedre kvalitet….

Da jeg købte mit Pentax K10D var ekspedienten en elev, som viste sig at ha’ indgÃ¥ende kendskab til netop det kamera. Han havde nemlig skrevet en opgave om det pÃ¥ fagskolen. De fleste andre havde valgt at skrive om Canon, men det gad han ikke, for som han sagde: “De sælger jo nærmest sig selv”.

For nylig tjækkede jeg ind pÃ¥ hjemmesiden hos den samme butik, og fandt ud af, at de tilsyneladende nu helt har strøget Pentax af sortimentet. I det hele taget skal man lede langt efter en fotohandler, der har et bare lidt større Pentax-sortiment pÃ¥ hylderne. Den eneste i KøbenhavnsomrÃ¥det ligger sÃ¥ vidt jeg ved i Malmö….

Nu er det jo ikke filantropi at sælge fotoudstyr og fotohandlere skal ogsÃ¥ leve. Ud fra den betragtning kan man dÃ¥rligt bebrejde dem, at de satser pÃ¥ det som er nemmest at sælge. Retfærdigvis skal det da ogsÃ¥ siges, at biodiversiteten er vokset i de senere Ã¥r, nÃ¥r det gælder kameraer i den mere seriøse ende af markedet. Nikon har genvundet noget af fordums storhed og bider Canon kraftigt i haserne. Og nedefra har bÃ¥de Olympus og Sony vist at de kan bide skeer med de to store. Det er godt, for det gi’r os foto-nørder noget at vælge imellem.

Men Pentax er altsÃ¥ forsvundet mere og mere fra det danske marked. Det er paradoksalt nok sket i takt med, at firmaet har vist at de kan levere varen. K10D blev kÃ¥ret som European Camera of the Year i 2007-08 og K20D fik fine anmeldelser. Med “Limited” serien af objektiver med fast brændvidde, har Pentax etableret sig som det mærke der har det bredeste udbud af den type optik. Selv om der samlet set er et stykke op til udbuddet fra de to store, sÃ¥ har Pentax sin helt egen profil, som ikke mindst er interessant for folk med hang til rejse-, reportage- og gadefotografi.

Men mÃ¥ske gider Pentax bare ikke sælge kameraer i Danmark? I 2008 skiftede Pentax dansk distributør. Den tidligere var bestemt ikke det hurtigste objektiv i skuffen. Derfor kunne man kun hÃ¥be, at den nye ville være en smule mere dynamisk. Desværre gik det Ã¥benbart den modsatte vej. Prøv at ta’ et kig pÃ¥ http://www.pentax.dk/ – og sammenlign sÃ¥ med http://www.pentax.se/. Mens det sidstnævnte sted giver reel service, information og inspiration er det første nærmest indholdsløst. Men at dømme efter Pentax’ tilstedeværelse i butikkerne sikkert et godt spejlbillede af distributørens indsats.

Men hvad pokker: så kan vi Pentax-brugere jo bare føle os endnu mere eksotiske. Og hvis Pentax ikke gider sælge kameraer, objektiver og tilbehør i Danmark er det heldigvis muligt at handle via nettet i Sverige eller Tyskland.

Efter introduktionen af K20D, Pentax’s nye topmodel, er prisen pÃ¥ den kun 1½ Ã¥r gamle forgænger K10D nærmest styrtdykket. Pt. fÃ¥s den for under 5.000 kr. med kit-optik. Det er sÃ¥ billigt, at det nærmest ville være uansvarligt ikke at købe én. Som sagt sÃ¥ gjort ;-)

Det følgende er ikke en anmeldelse af K10D – blot lidt snik-snak om mine overvejelser før og efter købet. K10D fik stor opmærksomhed da det kom, vandt flere priser som Ã¥rets kamera og blev anmeldt mange steder – som regel meget positivt. Vil man have detaljerede vurderinger kan man altsÃ¥ nemt finde dem pÃ¥ nettet. F.eks. har DPReview en grundig gennemgang af alle features, mens anmeldelserne pÃ¥ Imaging resource og Photo.net i højere grad bygger pÃ¥ erfaringer med kameraet i brug.

PÃ¥ trods af den attraktive pris tøvede jeg lidt med at springe til. Det skyldes, at K10D er vokset i forhold til mit gamle *istDS. Den kompakte form var en væsentlig Ã¥rsag til, at jeg i sin tid valgte Pentax. Alternativet kunne være K200D, som ligesom K10D har billedstabilisering, tætning mod støv og regn og 10 MP opløsning – men som er pÃ¥ størrelse med min *istDS.

Jeg er dog glad for, at det blev K10D. Først og fremmest fordi den er et stort skridt opad, nÃ¥r det gælder betjening – ikke mindst pÃ¥ grund af de to, delvist programmerbare indstillingshjul. Det mangler K200D. Søgeren er en ægte prismesøger, som er helt i top – K200D har den typisk lidt mørkere spejl-søger.

I forhold til *istDS er autofokus blevet markant hurtigere og mere præcis. Billedkvaliteten er ogsÃ¥ forbedret: mens DS’en godt kan finde pÃ¥ at undereksponere en smule, eksponerer K10D lige i øjet. Om det skyldes den højere opløsning eller en mere præcis lysmÃ¥ler ved jeg ikke, men det forekommer mig at der er større dynamik i billederne, med flere detaljer i skyggerne.

Efter små to uger har jeg vænnet mig til, at mit kamera er blevet lidt større. Retfærdigvis skal det da også siges, at K10D stadig er både mindre og lettere end sammenlignelige modeller, som Nikon D200 og Canon 40D.     

Så er der nye kamerahuse på vej fra Pentax:

  • K20D er en opdatering af “entusiast-modellen” K10D, hvor den mest iøjnefaldende nyhed er en nydviklet 14,6 MP sensor fra Samsung. Flere pixels er jo ikke at kimse af. PÃ¥ den anden side betyder flere pixels pÃ¥ samme plads ogsÃ¥ mindre pixels – og dermed risiko for mere billedstøj. Pentax hævder imidlertid, at det er lykkedes at formindske elektronikken rundt om de enkelte fotodioder, sÃ¥ de pÃ¥ denne sensor er af samme størrelse som pÃ¥ en typisk 12 MP sensor. Hvad det betyder i praksis mÃ¥ vi sÃ¥ se – indtil videre kan man se et par eksempel-fotos her.

Opdatering: PÃ¥ http://benjikan.smugmug.com/gallery/4217920#246645793 kan man finde nogle flere eksempel-fotos, fra 100 til 1600 ISO. Jeg tror evt. bekymring vedr. støj hermed kan afkræftes…..

  • K200D er ifølge sit navn vel i princippet en opdatering af “begynder-modellen” K100D. Men nÃ¥r man ser pÃ¥ specifikationerne, sÃ¥ fÃ¥r man det indtryk at Pentax har skrumpet K10D sÃ¥ den passer i et K100D hus – eksempelvis er K200D blevet støv- og stænktæt og sensoren er vokset til 10 MP. Med andre ord et meget kapabelt kamera i et af markedets mest kompakte huse. En væsentlig forskel er dog, at K200D har penta-spejl og ikke prisme som K10D/K20D. I udgangspunktet altsÃ¥ en lidt dÃ¥rligere søger. Men igen mÃ¥ vi se hvad det betyder i praksis.

Den danske importør Fovitech, som desværre ikke har tradition for hverken voldsom offensiv Pentax-markedsføring eller en hurtig opdatering af hjemmesiden, har denne gang oppet sig og har informationer på plads om nyheder. Mon ikke også der snart kommer den sædvanlige række af web-tests?

Carl Zeiss er en legendarisk tysk producent af kvalitetsoptik. Mens udviklingen er gÃ¥et imod zoom og autofocus har Zeiss holdt fast i traditionen for manuellle optikker med fast brændvidde – lysstærke, velbyggede og af meget høj optisk kvalitet. I mange Ã¥r har man ogsÃ¥ markedsført sine egne kameramærker som Contax (som nu er ophørt) og Zeiss Ikon (som netop er genopstÃ¥et).

Men Zeiss har tilsyneladende opgivet at komme ind på det digitale marked med et eget kamera. I stedet er man gået i samarbejde med bl.a. Sony. Sidste år vakte det en vis opsigt, da Zeiss annoncerede, at man nu også ville markedsføre nogle af sine traditionsrige optikker med Nikons F bajonet og med M42 gevind. For nylig kom så meddelelsen om, at de samme optikker fremover også fås med Pentax K bajonet.

Mens det virker oplagt for Zeiss at satse på Nikon så er det lidt mere overraskende, at man nu også hopper med på K bajonetten. Selv om de sikkert er et mindretal, så er der formentlig en hel del fotografer der savner de gode, gamle lysstærke fastoptikker, som de store mærker har nedprioriteret i takt med, at man har koncentret sig om zoom-optikker med USM-motorer, optisk stabilisering, mm. Der skal nok være et marked for Zeiss-optikkerne blandt Nikonfotografer.

Men Pentax? Dels er det er mindre mærke end Nikon. Dels adskiller det sig fra stort set alle andre mærker derved, at man har fastholdt et pænt udvalg af fast-optikker i høj kvalitet. Hertil kommer, at fordi Pentax-kameraerne er de mest bagud-kompatible pÃ¥ markedet, er der gode muligheder for at skaffe sig og anvende ældre fast-optikker. Faktisk findes de fleste af de kombinationer af brændvidde og lysstyrke som Zeiss tilbyder allerede i Pentax’ sortiment – enten det aktuelle eller som udgÃ¥ede, men endnu tilgængelige. En Pentax SMC-A 50/1.4 er kendt for at være en meget fin og velbygget optik. Zeiss’ Planar T* 50/1.4 er givetvis endnu bedre. Men er den ogsÃ¥ den hÃ¥ndfuld tusindlapper bedre, som den vil koste mere end en god, brugt SMC-A 50/1.4?

Omvendt kan man måske formode, at netop Pentax-brugere vil være blandt de mest interesserede i netop den type optik, som Zeiss traditionelt har stået for? Det diskuteres lige nu ivrigt på The Online Photographer. Men under alle omstændigheder, så kan det kun være en fordel for nuværende Pentax brugere, at der nu bliver mere optik at vælge mellem.

Lars K. Christensen Kreditering