Lidt om Pentax SMC-A 135/2.8
De fleste af mine billeder er taget med brændvidder under 55mm. Men ind imellem er det sjovt at skifte perspektiv.
En af fordele ved at være Pentax-bruger er, at man ikke behøver være millionær for at prøve forskellige typer af objektiver. Eftersom man kan benytte stort set ethvert objektiv fremstillet siden 1975 pÃ¥ et moderne Pentax DSLR, er der et stort udvalg af brugte optikker. Nogle er sjældne og efterspurgte – andre er ret almindelige og billige.
SMC-A 2.8 135mm hører til de billige. Sandt at sige har det heller ikke det bedste ry. Mange mener det ikke er skarpt nok, mangler kontrast og i det hele taget ikke er værd at røre ved.
Min personlige erfaring er, at mens det sikkert er sandt hvis vi snakker
film – som objektivet blev designet til for 24 Ã¥r siden – sÃ¥ er sagen mere kompleks, nÃ¥r objektivet sættes pÃ¥ et digitalkamera. For det
første betyder APS-sensoren at det yderste, og mindst skarpe omrÃ¥de af objektivet slet ikke bruges. For det andet er kontrasten noget man relativt let kan stramme op i billedbehandlingen – især hvis man fotograferer i RAW-format.
Det forandrer ikke nødvendigvis A2.8/135 til et top-objektiv, men det gør det brugbart.Men hvad der virkelig taler til fordel for dette objektiv er størrelsen: med sine 77mm i længden er det ganske kompakt. Det er bygget i metal i typisk 1980′er stil og vejer 340 gr. Brugt pÃ¥ et moderne Pentax DSLR kan man ydermere drage nytte af kameraets indbyggede billed-stabilisering. Resultat: et objektiv med en brændvidde svarende til 200mm i 35mm systemet og en max. blænde pÃ¥ 2.8 som faktisk kan bruges hÃ¥ndholdt.
Det giver helt nye krative muligheder. Og mens man prøver dem af kan man jo sÃ¥ overveje, om de retfærdiggør en investering i noget i samme brændvidde men i lidt bedre kvalitet….








Seneste kommentarer