(Sorry – this post is danish only)

Det kulturhistoriske museum skaber forstÃ¥else af fortiden gennem sine genstande. Denne forstÃ¥else vokser imidlertid ikke automatisk ud af genstandene – den skabes gennem fortolkning. Museet foretager en sÃ¥dan fortolkning, og stiller den til rÃ¥dighed for offentligheden. I dette arbejde er museet forpligtet af de regler som gælder for den videnskabelige diskurs, herunder Ã¥benhed og selvkritik. Kun pÃ¥ denne mÃ¥de kan museet fremstÃ¥ med troværdighed i sin formidling.

Men museologien mÃ¥ ogsÃ¥ forholde sig til den anden del af museernes dobbelte rolle: den formende. Nogle vil mÃ¥ske mene, at vi dermed bevæger os over i det normative, og at museet som offentlig institution bør holde sig fri af den slags. Men fordi museet altid eksisterer i en nutids kontekst, sÃ¥ kan det ikke frasige sig sin formende rolle. Det er ikke nødvendigvis museets opgave som institution at udøve samfundskritik. Men det er som minimum museets forpligtelse at være en relevant resurse for borgerne i deres individuelle og kollektive kulturelle praksis – herunder ogsÃ¥ en samfundskritisk praksis….

Læs mere i Fra det mugne liv, et essay om kulturkritik og museer. Oprindeligt skrevet til Nils Bredsdorff og Niels Finn Christiansen (red.): Det kritiske blik – festskrift til Morten Thing. Tiderne skifter, København 2005.