Nu er jeg snart alvorligt træt af vinter, kulde og mørke. Som en lille reminder om, hvordan forÃ¥ret egentlig ser ud, fandt jeg et gammelt foto fra haven, og valgte det som mit nye PC-tapet. Det hjalp en smule pÃ¥ humøret. Har du ogsÃ¥ brug for en daglig hilsen fra lysere tider, kan du hente billedet i 1920×1200 pixels her.
Vi er liv & lys
vi er skygger & magi
vi er hinandens alibi
C.V. Jørgensen
Jytte
I et hjørne af haven
Denne lille fyr var i problemer forleden. Han er født og opvokset i den mejsekasse, som hænger i det æbletræ hvortil også min hængekøje er fastgjort.
I mandags havde han sÃ¥ nÃ¥et teenager-alderen (bemærk det typiske teenager ansigtsudtryk) og besluttet sig for, at ta’ de første skridt – eller rettere bask – ud i den store verden.
Det gik ikke sÃ¥ godt. Faktisk mÃ¥tte jeg gribe ind med en hjælpende hÃ¥nd et par gange – som f.eks. da han var fløjet ind i drivhuset, og havde fÃ¥et den ene fod i klemme mellem to stykker glas.
Og hvad var så takken for hjælpen? At han okkuperede min hængekøje! Typisk teenager.
Efter at ha’ flakset rundt nogen tid blev han heldigvis træt. Han satte sig i en salviebusk. Og efter nogle minutters ynkelig pipperi kom mor (eller var det far?) forbi med aftensmaden. SÃ¥ var der atter fred i haven – pyha…..
Nedfaldsæbler fra sidste år, et strejf af solskin og en flok sjaggere. Så er der liv og glade dage i haven. Næppe nok til at svinge sig op til at tale om forårstegn. Men det går da den rette vej 
I går fik vi øje på noget interessant ude i haven: et staudebed, hvor de gamle stængler fra sidste år stadig står i visne klynger, var fyldt med snegle. I massevis var de kravlet op, og sad nu enkeltvis og i små klynger på planterne. Nogle var levende, men rigtigt mange virkede som om de havde opgivet ånden på vejen. Men selv i døden sad de stadig fast på stænglerne, så langt som de nu var kommet op.
Det var som om alle havens snegle på en gang havde fået den idé, at søge opad mod himlen.
Der findes sikkert en naturvidenskabelig forklaring på fænomenet. Men måske ligger der noget dybere bag? Måske har sneglene fået øje på den store, gule skive som har skinnet så klart over os de seneste dage. Nu var tiden kommet, hvor de skulle forenes med den store, lysende snegl i himlen. I en slags religiøs ekstase er de utrætteligt kravlet opad og opad, indtil deres små sneglehjerter har sagt stop. Måske er vi vidne til et resultat af sneglenes kosmologi. Hvad ved vi egentlig om hvordan snegle tænker?
Vinteren går på hæld. Gamle sommerminder blander sig med duften af visne planter. Det er vist ved at være på tide, at gøre klar til en ny sæson.
Flere drivhusbilleder i Albummet under kategorien Vinter
Seneste kommentarer