Right wing » christianehoej.dk

Gotfredsens formørkelse

Aug 032011

Sorry, this post is in Danish only

Anders Brevik følte sin eksistens truet af den kulturløse multikulturalisme, skriver Sørine Gotfredsen i Berlingskes kronik d. 29.7. Derfor greb han til ”konkrete midler” for at ”udrydde ideologien om mennesket som et abstrakt væsen, der ikke er afgørende forbundet med kulturelle og religiøse rødder.”

Forkert, Gotfredsen. Brevik myrdede 77 konkrete mennesker. Nogle af dem børn ned til 14-15 år. Alle sammen mennesker med navne, med et liv. Men Brevik myrdede dem ikke fordi han kendte dem. For ham var de bare symboler på det han var imod. Brevik myrdede for et princip, for en ideologi.

Det er ikke tilhængerne af multikulturalismen, hvad det så end er, der reducerer mennesket til en abstraktion. Det er dig, og de helte du opremser i din kronik. For jer er mennesket ikke først og fremmest et individ, med tanker, evner og vilje, men alene et produkt af sin kultur. Og kulturen er for jer noget konstant og uforandeligt: siden år 1100 har der gået et jerntæppe mellem den gode kultur og den dårlige. Som en karikatur af Grundtvig vrænger i: først kristen, siden menneske.

Både som individer og som samfund har vi en kulturarv. Men det er ikke en støbeform, som alting skal presses ind i, eller en målestok som præster og imamer skal bruge til at dømme individer inde eller ude. De kulturelle rødder er en resurse vi kan gøre brug af i vores liv, og kulturen sættes i spil og forandres i mødet med erfaringen.

Den kristen-nationale monokultur, som du og ligesindede forsøger at stampe op af jorden, er derimod en abstrakt konstruktion. Den er ubrugelig og umuligt at orientere sig efter, i en verden som bliver stadig mere dynamisk, kompleks og global. De der forsøger, ender med at opbygge megalomane fjendebilleder. På den led er der en stærk parallel mellem jer og de islamiske fundamentalister.

Det er netop sådanne fjendebilleder, hvor verden opdeles i et absolut godt og et absolut ondt, mens mennesker reduceres til abstrakte bærere af det ene eller det andet, der legitimerer terrorismen. Selv skriver du ikke et eneste medfølende ord om ofrene, men konstaterer at Anders Breviks rationale står ”lysende tilbage”. Nej det gør ikke – det er lige så forkert og formørket som Sørine Gotfredsens.

(Oprindeligt bragt som debatindlæg i Berlingske Tidende d. 2.8. 2011)

Den store danske Wiklopædi

History, Politics 1 Response »

Feb 232007

Da Gyldendal i sin tid lancerede projektet Den Store Danske Encyklopædi, slog man kraftigt på tromme for værkets seriøsitet. Artiklerne skulle skrives af førende fagfolk indenfor det respektive felt, og værket redigeres ud fra strengt saglige kriterier. I Encyklopædien kan man hente seriøs og velbegrundet viden, leveret af folk med forstand på sagen. Dette i modsætning til internettet, hvor man ganske vist kan finde masser af informationer, men hvor det ofte er svært at gennemskue om disse er udtryk for reel indsigt i emnet eller f.eks. et ideologisk farvet særstandpunkt.

Så vidt så godt. Det skulle imidlertid vise sig, at langt fra alle mente at resultatet stod mål med intentionerne. I den borgerlige presse rejste der sig en sand kampagne af kritik mod Encyklopædien. Den blev beskyldt for at være venstreorienteret i sin tendens. Der blev rejst krav om stærkere fordømmelse af kommunisme og “venstrekstremisme” og om, at der blev gjort udtrykkeligt opmærksom på omtalte personers evt. kommunistiske fortid. Fra højrefløjen hævdede man sågar, at man blev bedre informeret om danmarkshistorien ved at se Matador end ved at læse i Encyklopædien…

Det er der imidlertid rettet op på med den nye netudgave af Encyklopædien. Her har man lyttet til kritikken og i vid udstrækning rettet og tilføjet i de artikler, som i sin tid blev skældt så voldsomt ud i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Weekendavisen. Den oprindelige redaktør, professor Jørgen Lund, ville ikke ændre noget. Han har udtalt, at “mit rationale (…) var, at 20 historiekonsulenter og en dygtig redaktion på seks mennesker ikke bare kunne underkendes af nogen, der lige pludselig skreg op” (Information, 10.02.07). Men den nuværende redaktør ser altså anderledes på det. Han har da også fået stor ros fra de borgerlige anførere i kulturkampen. Kulturminister Brian Mikkelsen har således rost Gyldendal for at være “blevet klogere” og have fået “styr på tingene”.

Men hvordan står hele denne historie egentlig i forhold til det oprindelige koncept? Lad os som eksempel tage den omdiskuterede artikel om kommunismen. Den var i sin oprindelige form skrevet af Morten Thing. Han er dr.phil. på en afhandling om DKP og en af landets ubetinget førende kommunismeforskere. Når der nu har været kritik af hans artikel så kunne man måske forvente, at Gyldendal ville lade en anden, højt profileret kommunismeforsker supplere med en alternativ tolkning. Det har man imidlertid ikke gjort. Den nye, omskrevne version er signeret Torben W. Grage. Ikke en forfatter, der på noget tidligere tidspunkt har markeret sig indenfor kommunismeforskning. Derimod har han en anden kvalifikation: han er medlem af det ny-liberalistiske debatforum Libertas. Det ligger godt i tråd med den nye Encyklopædi-redaktørs forklaring til pressen om, at han forud for net-udgaven ringede til Berlingskes Bent Blüdnikow, som havde stået i spidsen for højrefløjens kritik – for at “få ridset debatten op” forud for netudgaven.

Med netudgaven af Encyklopædien er idealet om solid faglighed skubbet til side til fordel for tidens politiske korrekthed. De der skreg op fik simpelthen lov til at omskrive det, som de var utilfredse med. Man kan selvfølgelig vælge at se positivt på det: Gyldendal har bare taget ved lære af Wikipedia, som simpelthen lader læserne selv skrive og redigere værket. Men hvis det er rigtigt, hvorfor så engentlig betale for Wiklopædien når vi kan få Wikipedia gratis?