Det er vel nu flere måneder siden, Adobe lancerede den endelige version 1 af deres nye fotohåndteringsprogram Lightroom. Forud var gået en længere periode, hvor diverse betaversioner havde været i frit omløb. Adobe havde valgt en meget åben udviklingsproces, i håb om at få så megen konstruktiv feedback som muligt, som kunne indarbejdes i det nye produkt. Det er fint.
Derfor var det relativt kendt, hvad vi kunne forvente os af Lightroom. Hertil kommer, at der allerede er skabt en hel del Lightroom-dedikerede web-steder, foraer, mv. som fortæller i dybden om det nye program. Det er også fint.
Nogle web-steder – som f.eks. Lightroom Killer Tips – strømmer sÃ¥ meget over af begejstring for Lightroom, sÃ¥ det næsten fÃ¥r karakter af tilbedelse. Heldigvis kan man selv fÃ¥ syn for sagn, for hos Adobe kan man hente en gratis prøveversion, som er fuldt funktionel i en mÃ¥ned.
Jeg har nu haft Lightroom installeret og brugt det ret intensivt i nogle uger. Det første indtryk var forvirring, dernæst begejstring – og til sidst, desværre, skuffelse. Kort sagt mener jeg, at Lightroom bygger pÃ¥ mindst 2 rigtig gode ideer, som pÃ¥ længere sigt godt kan gøre det til et rigtig godt redskab. Men her og nu lider det desværre ogsÃ¥ af nogle mangler, som reelt gør det uegnet til i hvert fald mit formÃ¥l.

Lightrooms brugergrænseflade kræver lidt tilvænning. Men den er faktisk både funktionel og flot.
Først de gode ideer. Den ene er at skabe et program, som er centreret omkring den fotografiske arbejdsgang. Hovedelementerne i Lightroom er således dels en fremragende RAW-konverter, dels et databasebaseret sorterings og arkiveringsværktøj. Det første svarer dybest set til den RAW-konverter som følger med nyeste version af Photoshop, så her får man ikke i sig selv noget nyt og bedre med Lightroom. Men det sidste findes som bekendt ikke i Photoshop, som aldrig har tilbudt ordentlige værktøjer til den slags (idet vi her forbigår Bridge i nådig tavshed).
Med Lightroom gÃ¥r man glip af en hel del af redigeringsmulighederne i Photoshop. Men hÃ¥nden pÃ¥ hjertet, hvor mange af os bruger reelt mere end halvdelen – højt sat – af Photoshops funktioner? Vigtigste forskel er nok, at man i Lightroom ikke kan operere med lag og masker, og derfor heller ikke selektiv redigering i dele af et billede. Om man som Lightroom bruger helt kan undvære Photoshop, afhænger naturligvis af hvor meget man normalt efterbehandler sine billeder. Jeg ville ikke kunne det. Men jeg ville nok – med et stort forbehold, som jeg vender tilbage til nedenfor – kunne holde mig indenfor Lightroom for 70-80% af mine billeders vedkommende.
Med Lightroom fÃ¥r man altsÃ¥ et program, som samler alle de væsentligste funktioner fra import af billeder far kameraet over sortering og arkivering til billedbehandling og udskrift i en og samme pakke. Og det vel at mærke en pakke med en konsistent og gennemtænkt brugergrænseflade. Brugegrænsefladen er ganske vist radikal anderledes end den vi kender fra Photoshop – men nÃ¥r man har vænnet sig til den, fungerer den godt.
Den anden rigtig gode idé er det som Adobe kalder ikke-destruktiv redigering. Det gÃ¥r i al sin gribende enkelthed ud pÃ¥, at Lightroom aldrig ændrer sÃ¥ meget som en pixel i dit oprindelige billede. Alle de konverteringer og redigeringer du laver bliver gemt som en “opskrift” i programmets database eller i en selvstændig fil. Det betyder ogsÃ¥, at der er ubegrænsede muligheder for at gÃ¥ tilbage i processen. Det er ogsÃ¥ uhyre fleksibelt, hvis man f.eks. har billebehandlet sit foto til udskrift men senere fÃ¥r brug for en udgave til web – sÃ¥ skal man ikke RAW-konvertere forfra, men kan nøjes med f.eks. at ændre størrelse og beskæring.
Men hvad er det sÃ¥ der spænder ben for programmet i den sidste ende? Det er primært tre ting, hvoraf den første er hastigheden – eller mangelen pÃ¥ samme. Lightroom har en vældig fin brugergrænseflade, nÃ¥r man skal sortere sine billeder. Men hvad hjælper det, nÃ¥r den bruger et tocifret antal sekunder pÃ¥ at optegne hvert eneste billede, hver gang man bladrer i sit billedbibliotek? Jeg skal indrømme, at min PC mÃ¥ske ikke er den hurtigste knallert pÃ¥ kajen. Men den er dog hurtig nok til, at jeg aldrig har oplevet noget tilsvarende i andre programmer. Eksempelvis giver det ingen problemer at hÃ¥ndtere de samme 6.000+ billeder i Adobes andet bud pÃ¥ en billeddatabase: Organizer, som er en del af Elements. Jeg har brugt de tips til optimering af Lightroom, jeg har kunnet finde pÃ¥ nettet. Men det er da muligt, at det er mig der gør noget forkert – her er jeg villig til at lade tvivlen komme den anklagede til gode. Hvis det var den eneste indvendig jeg havde mod Lightroom, ville jeg ogsÃ¥ være villig til at arbejde hÃ¥rdt for at finde en løsning pÃ¥ det problem – og mÃ¥ske i sidste ende opgradere min PC om nødvendigt.
Men desværre er der ogsÃ¥ andre problemer. Nummer to er den mÃ¥de Lightroom hÃ¥ndterer farver pÃ¥. Internt kører programmet med 16bit farver hele vejen igennem og med prophotoRGB som farverum – altsÃ¥ det pt. “største” farverum. Først nÃ¥r man vælger en destination for et af sine billeder, skifter Lightroom til et andet, passende farverum: sRGB hvis man exporterer som JPG til skærmbrug og f.eks. adobeRGB til udskrift. Det betyder, at farvehÃ¥ndtering i princippet er nemt. Desværre er det ogsÃ¥ uforudsigeligt: man har nemlig ingen mulighed for pÃ¥ forhÃ¥nd at se, hvordan det billede man arbejder med vil se ud, nÃ¥r det eksporteres. Ofte vil der være smÃ¥, men tydelige forskelle i farvebalance- og intensitet, nÃ¥r der skiftes farverum. I Photoshop findes der en fin funktion, kaldet “Proof colors”, som gør det muligt at se hvordan det billede man har pÃ¥ skærmen vil ta’ sig ud i et andet farverum. Det er mig en gÃ¥de, hvorfor Adobe ikke har inkluderet samme funktion i Lightroom, som helt specifikt henvender sig til professionelle, som mÃ¥ formodes at stille krav om let og nøjagtig farvestyring?
Det sidste problem – som for mig slog hovedet pÃ¥ sømmet – er den mildest talt elendige JPG-eksport. Det er Ã¥r og dag siden Adobe indførte en pre-view funktion i Photoshop, sÃ¥ man direkte kan se effekten af den grad af JPG-kompression man vælger. Til overflod findes der en “Save for web” funktion, som gør det muligt direkte at sammenligne forskellige grader af kompression. I Lightroom er der intet af den slags: her kan man blot vælge et tal for kompression og sÃ¥ hÃ¥be pÃ¥, at det er passende. Problemet forværres af, at man først vælger den endelige billedstørrelse i forbindelse med eksporten. Det betyder i praksis, at brug af skarphedsfilteret kun kan ske pÃ¥ billedet i fuld størrelse, ikke i den størrelse det fÃ¥r i JPG-versionen. Dermed er det uhyre svært at vælge den rigtige skarphed.
Der er med andre ord et meget stort element af gambling involveret i en konvertering til JPG: hvordan farver, skarphed om kompression helt præcist vil ta’ sig ud pÃ¥ nettet kan man først vide, nÃ¥r man fÃ¥r Ã¥bnet billedet i sin web-browser. Er man ikke tilfreds med resultatet mÃ¥ man prøve igen og sjusse sig frem til nye værdier. Vil man ha’ fuld kontrol med processen, kan man selvfølgelig eksportere hver enkelt billede til Photoshop, og sÃ¥ konvertere til JPG derfra – men sÃ¥ gÃ¥r en stor del af ideen ligesom tabt…..
Hvis man primært bruger Lightroom til at klargøre fotos til print, er det sikkert et rigtig godt program. Men hvis man primært – eller bare i høj grad – bruger det til at behandle fotos der skal pÃ¥ nettet, sÃ¥ er der efter min mening for mange irritationsmomenter. Det er vældig ærgerligt, fordi problemerne kunne være løst med nogle fÃ¥ funktioner, som allerede findes i andre Adobe-programmer. Hvis og nÃ¥r det sker, sÃ¥ vil jeg helt bestemt prøve Lightroom igen. Indtil da vil jeg vælge andre løsninger.
Seneste kommentarer