Professionelt
Space reserved for being serious is hard to come by in a modern society,
whose chief model of a public space is the mega-store
(which may also be an airport or museum)
Susan Sontag
Jeg er cand.mag. i historie og filosofi og ph.d. i historie. Min ph.d.-afhandling handlede om industriarbejde og modernitet, med dansk tekstilindustri 1895-1940 som eksempel. Afhandlingen findes under tekster.
Siden 2000 har jeg været ansat på Nationalmuseet, hvor jeg er museumsinspektør og seniorforsker på enheden for Danmarks Nyere Tid. Her har jeg indsamling, forskning og formidling af arbejder- og industrihistorie som særligt ansvarsområde.
Aktuelt
I perioden 1.7. 2009 til 30.6. 2010 har jeg forskerÃ¥r. I løbet af dette Ã¥r arbejder jeg med et personligt forskningsprojekt, med arbejdstitlen “SamlebÃ¥nd eller socialisme – den tekniske og politiske reception af Fordismen i Danmark, 1919-39″

Frem til maj 2009 var jeg især optaget af, sammen med en række kolleger, at opbygge Brede Værk – Museum for industrikultur. Brede Værk er Nationalmuseets nye, permanente udstilling om Danmark som industrisamfund. Jeg har bl.a. været ansvarlig for opbygningen af Fabrikken, en interaktiv udstilling om industriarbejdet.
Desuden har jeg haft fornøjelsen af at være formand for Industrikulturens år 2007, et landsdækkende initiativ hvor en lang række museer, institutioner og foreninger bidrager til at fortælle industrisamfundets kulturhistorie
Publikationer

Jeg har for nyligt, sammen med Søren Kolstrup og Anette E. Hansen, udgivet bogen Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000. Kommende publikationer er to bidrag til en international antologi: A Global History of Textile Workers 1650-2000. Du kan se hvad jeg i øvrigt har skrevet i min publikationsliste og CV.
Foredrag
Jeg holder gerne foredrag om emner indenfor industrisamfundets historie i almindelighed og arbejderhistorie i særdeleshed. Mine foredrag er altid forberedt til det konkrete publikum og den konkrete anledning. Prøv at kigge pÃ¥ min publikationsliste eller pÃ¥ nogle af mine tekster – hvis du har brug for et foredrag indenfor denne emnekreds, sÃ¥ kontakt mig for nærmere aftale.
Det med småt
Selv om nogle af de tekster og kommentarer du kan finde her udspringer af mit professionelle arbejde, så er det i bund og grund mit personlige web-sted. Hverken min arbejdsgiver, min gamle mor eller min kat har noget ansvar for indholdet.
Med mindre andet er angivet, er det ogsÃ¥ mig der har ophavsretten til materialet. Du mÃ¥ dog godt bruge teksten og billederne, men kun under visse nærmere betingelser – læs mere om det her.







Seneste kommentarer