Bygning 4 er den tidligere farverihal i Brede Klædefabrik. Klædefabrikken er nu en del af Nationalmuseet, og bygningen er under renovering til den kommende udstilling om industrisamfundets kulturhistorie, som åbner i maj 2009.
Jeg har en særlig veneration for bygning 4. Dels fordi det er en smuk industribygning i sig selv med en interessant historie. Dels fordi jeg er ansvarlig for indholdet i denne del af udstillingen. I samarbejde med kolleger på museet, udstillingsarkitekter og filmfolk vil bygning 4 blive genskabt som tekstilfabrik, levendegjort gennem udstrakt brug af video, lys og lyd.
Håndholdt optagelse på 1/30 sek. med Pentax K10D og Sigma 18-50 2.8 EX. Cross-process effekt tilføjet i Photoshop.
Det kulturhistoriske museum skaber forstÃ¥else af fortiden gennem sine genstande. Denne forstÃ¥else vokser imidlertid ikke automatisk ud af genstandene – den skabes gennem fortolkning. Museet foretager en sÃ¥dan fortolkning, og stiller den til rÃ¥dighed for offentligheden. I dette arbejde er museet forpligtet af de regler som gælder for den videnskabelige diskurs, herunder Ã¥benhed og selvkritik. Kun pÃ¥ denne mÃ¥de kan museet fremstÃ¥ med troværdighed i sin formidling.
Men museologien mÃ¥ ogsÃ¥ forholde sig til den anden del af museernes dobbelte rolle: den formende. Nogle vil mÃ¥ske mene, at vi dermed bevæger os over i det normative, og at museet som offentlig institution bør holde sig fri af den slags. Men fordi museet altid eksisterer i en nutids kontekst, sÃ¥ kan det ikke frasige sig sin formende rolle. Det er ikke nødvendigvis museets opgave som institution at udøve samfundskritik. Men det er som minimum museets forpligtelse at være en relevant resurse for borgerne i deres individuelle og kollektive kulturelle praksis – herunder ogsÃ¥ en samfundskritisk praksis….
Læs mere i Fra det mugne liv, et essay om kulturkritik og museer. Oprindeligt skrevet til Nils Bredsdorff og Niels Finn Christiansen (red.): Det kritiske blik – festskrift til Morten Thing. Tiderne skifter, København 2005.
Forleden dag lagde jeg vejen forbi Kunstindustrimuseet, hvis butik holder bogudsalg. Resultatet var bl.a. Elliot Erwitts Museum Watching. Bogen rummer fotografier fra museer i en række forskellige lande, optaget gennem et halvt århundrede.
Jeg har muligvis en erhvervsbetinget fetich for museer, som gør mig særlig modtagelig for motivvalget. Men jeg synes simpelthen det er en charmerende bog. Erwitts billeder af museumsgæster som betragter, undrer sig, diskuterer og morer sig er nogle gange tankevækkende, andre gange pudsige – men aldrig ligegyldige. Stilen er lang hen ad vejen klassisk street-photography nÃ¥r det er bedst, men her flyttet ind pÃ¥ museernes bonede gulve.
Den tekniske kvalitet er upåklagelig, som det som regel er tilfældet med fotobøger fra Phaidon.
Elliott Erwitt: Museum Watching.
Phaidon, London 1999.
160 sider. 150 kr. på udsalg.
Tangeværket ved Gudenåen nær Bjerringbro er Danmarks største vandkraftværk. Da det blev opført i 1921, dækkede det 1/4 af Jyllands el-forbrug. Turbinerne snurrer stadig på det gamle værk, men i dag er dets betydning for el-forsyningen minimal. Til gengæld har det fået en anden betydning, nemlig som et enestående velbevaret kulturmiljø, som fortæller om et vigtigt element af Danmarks industrialisering: energiproduktionen. I tilknytning til værket er opbygget et stort og velfungerende museum, som fortæller om elektricitetens teknologi- og kulturhistorie.
Men værket har længe været en torn i øjet pÃ¥ lystfiskere og naturinteresserede. Det spærrer nemlig for fiskenes vandring op ad GudenÃ¥en. I de senere Ã¥r har det været diskuteret hvad der skal ske med værket – og især med Tange sø, den kunstige sø som blev skabt gennem opdæmning ved værkets opførelse. Det mest radikale forslag gÃ¥r pÃ¥ at tømme søen, for derved at genoprette GudenÃ¥ens “naturlige” forløb.
Dette vil imidlertid være en de facto ødelæggelse af Tangeværket som kulturmonument. Derfor bør man i stedet overveje en af de mindre drastiske løsninger, som leder en del af åens vand udenom Tange sø til glæde for fiskene, men lader det enestående kulturmiljø bestå.
Det har jeg skrevet en kommentar om, så kan læses på s. 3 i dagens udgave af dagbladet Information. Kommentaren kan desuden læses på avisens web-sted.
Talere på dieselmotoren (Foto: IK07)
Ved åbningen af Industrikulturens år 2007 i Dieselhouse d. 25. januar holdt jeg en lille tale. Den kan læses her.
Fotos fra begivenheden samt øvrige taler kan findes pÃ¥ IK07′s websted.
P2 sendte en reportage fra Ã¥bningen – den kan høres her.
I forbindelse med Ã¥bningen af Industrikulturens Ã¥r 2007 havde jeg den fornøjelse, at være pÃ¥ besøg hos Claus Hagen Petersen i programmet “Ugen pÃ¥ spidsen” pÃ¥ P1. Samtalen handlede naturligvis om industrikultur: hvad det er og hvorfor det er interessant.
Programmet kan høres pÃ¥ DR’s websted
Seneste kommentarer