IT » christianehoej.dk

Filserver – nu med Linux

jan 202008

Rigtige mænd tager ikke backup – de græder…..

Jeg har ikke lyst til at græde, men samtidig har jeg også så meget selverkendelse, at jeg ved jeg ikke får lavet backup hvis det er besværligt. Derfor har jeg installeret et system som starter automatisk hver dag og tager en kopi af alle de filer der er oprettet eller ændret siden sidste backup. Kopien går til en filserver som jeg har stående nede i min kælder. På den måde har jeg en rimelig sikkerhed for at mine fotos ikke går tabt, hvis min PC bryder sammen eller bliver stjålet.

Hertil laver jeg så en backup af mine fotos til DVD ca. en gang hvert halve år – men det er en anden historie.

Her skal det handle om filserveren, som indtil for nylig var en Fujitsu Storagebird. Det er en smart lille sag på størrelse med en almindelig ekstern harddisk, men forsynet med netkort. Når den er koblet på netværket kan man konfigurere den via sin web-browser, og så har man i princippet sin egen lille filserver.

Problemet med min Storagebird var, at den aldrig rigtig var stabil. Den faldt simpelthen af nettet i tide og utide og så var det ned i kælderen og genstarte. Det blev værre og værre og til sidst blev det for meget.

Storagebirden var udstyret med sit eget styresystem, i form af en neddroslet Linux. Ovenpå Linuxen kører Samba, et program som gør at disken kan tale sammen med et Windows-baseret lokalnet. Da jeg så fik fingre i en udrangeret Compaq PC tænkte jeg, at jeg måtte kunne sætte min egen filserver op.

I princippet var det jo bare et spørgsmål om at flytte harddisken fra Storagebirden over i Compaq’en, hente en Linux på nettet og installere den og til slut konfigurere Samba. Ganske vidst kan det jeg ved om Linux stå på et halvt A4-ark – men hvor svært kan det være?

Svært! Først prøvede jeg den Linux-distribution som hedder Xubuntu, og som skulle være velegnet til lidt ældre maskiner. Den har en grafisk brugergrænseflade som starter op allerede under installationen – og så gik den i stå. Det samme gjaldt Ubuntu. Debian ville godt installere – men gik i stå når den kom til den grafiske brugergrænseflade.

Så forsøgte jer serverversionen af Ubuntu som er tekstbaseret. Den ville godt installere, men kunne ikke finde maskinens netkort. Løsningen blev Debian. Den ville godt installere som filserver og kunne godt finde netkortet.

Nu stod jeg så med en maskine med Linux installeret, men uden grafisk brugergrænseflade. Det var som i de onde, gamle DOS-dage – bortset fra, at jeg hverken kender filstrukturen eller de mest grundlæggende kommandoer i Linux.

Nå, heldigvis åbenbarede en Google-søgning på “file server samba” en masse netsider med gode råd. Så efter et par forgæves forsøg lykkedes det mig at få konfigureret Samba. Compaq’en blev båret ned i kælderen, netkablet blev sat i og strømmen sat til. I skrivende stund har jeg en velfungerende filserver som har kostet mig 0 kr. Umiddelbart kører den også hurtigere end den gamle Storagebird. Om den er mere stabil må tiden vise.

Til den automatiske backup bruger jeg i øvrigt Abakt som også kan hentes gratis på nettet.

Tilbage til Lightroom

IT, Fotografi 2 kommentarer »

dec 222007

Med Jens Otto Kraghs berømte ord: man har en mening til man får en ny. For et stykke tid siden skrev jeg om Adobe Lightroom at det var et godt program – men med en række alvorlige mangler, som til sidst fik mig til at vælge det fra.Nu har jeg så skiftet mening og har besluttet mig for, at Lightroom fremover skal være centrum i min digitale billedbehandling. Hvorfor?

Først og fremmest fordi det samler 85 % af det som jeg har brug for i én pakke. For det første er det en udmærket billeddatabase med ganske gode funktioner til sortering, opmærkning, etc. For det andet er det et rigtig godt RAW-konverteringsprogram. For det tredje indeholder det alle de basale redigeringsværktøjer, baseret på filosofien om ikke-destruktiv redigering. Endelig er det hele pakket ind i en rimelig god brugergrænseflade.

Efter sigende har udviklerne hos Adobe været i “praktik” hos professionelle fotografer inden de konstruerede Lightroom. Det kan mærkes. Det er simpelthen et program som – i modsætning til Photoshop – tager udgangspunkt i og koncentrerer sig om fotografi.

Men hvad så med de dårlige sider? De er der stadig. Jeg håber, at Adobe vil inkludere såvel den type “gem til web” som den form for simulering af farverum (“Proof colors”) som vi kender fra Photoshop, i den næste version af Lightroom. Jeg kan se på forskellige fora på nettet, at jeg ikke der eneste med det håb…

Indtil det går i opfyldelse er der to muligheder for at generere JPG-versioner til netbrug: enten kan man leve med de begrænsninger der er i Lightroom. Eller man kan eksportere til Photoshop og gemme som JPG derfra. Det sidste hjælpes kraftigt på vej af, at man kan lave et eksport-preset i Lightroom, som først skalerer billedet til ønsket max-størrelse, gemmer det som ukomprimeret JPG og dernæst åbner det i Photoshop – alt blot med et enkelt klik. På en måde bliver Photoshop faktisk en slags gem-til-web plug-in for Lightroom

Så er der lige det med hastigheden. Jeg fik ændret lidt i preview-indstillingerne – og så tog jeg mig sammen til at udskifte min aldrende AMD-processer til en nyere duo-core version. Det hjalp. Den tid der går med at genere større previews er stadig mærkbar – men ikke mere end at jeg kan leve med.

Adobe Lightroom – ikke godt nok endnu, desværre

IT, Fotografi Én kommentar »

okt 072007

Det er vel nu flere måneder siden, Adobe lancerede den endelige version 1 af deres nye fotohåndteringsprogram Lightroom. Forud var gået en længere periode, hvor diverse betaversioner havde været i frit omløb. Adobe havde valgt en meget åben udviklingsproces, i håb om at få så megen konstruktiv feedback som muligt, som kunne indarbejdes i det nye produkt. Det er fint.

Derfor var det relativt kendt, hvad vi kunne forvente os af Lightroom. Hertil kommer, at der allerede er skabt en hel del Lightroom-dedikerede web-steder, foraer, mv. som fortæller i dybden om det nye program. Det er også fint.

Nogle web-steder – som f.eks. Lightroom Killer Tips – strømmer så meget over af begejstring for Lightroom, så det næsten får karakter af tilbedelse. Heldigvis kan man selv få syn for sagn, for hos Adobe kan man hente en gratis prøveversion, som er fuldt funktionel i en måned.

Jeg har nu haft Lightroom installeret og brugt det ret intensivt i nogle uger. Det første indtryk var forvirring, dernæst begejstring – og til sidst, desværre, skuffelse. Kort sagt mener jeg, at Lightroom bygger på mindst 2 rigtig gode ideer, som på længere sigt godt kan gøre det til et rigtig godt redskab. Men her og nu lider det desværre også af nogle mangler, som reelt gør det uegnet til i hvert fald mit formål.

Lightroom

Lightrooms brugergrænseflade kræver lidt tilvænning. Men den er faktisk både funktionel og flot.

Først de gode ideer. Den ene er at skabe et program, som er centreret omkring den fotografiske arbejdsgang. Hovedelementerne i Lightroom er således dels en fremragende RAW-konverter, dels et databasebaseret sorterings og arkiveringsværktøj. Det første svarer dybest set til den RAW-konverter som følger med nyeste version af Photoshop, så her får man ikke i sig selv noget nyt og bedre med Lightroom. Men det sidste findes som bekendt ikke i Photoshop, som aldrig har tilbudt ordentlige værktøjer til den slags (idet vi her forbigår Bridge i nådig tavshed).

Med Lightroom går man glip af en hel del af redigeringsmulighederne i Photoshop. Men hånden på hjertet, hvor mange af os bruger reelt mere end halvdelen – højt sat – af Photoshops funktioner? Vigtigste forskel er nok, at man i Lightroom ikke kan operere med lag og masker, og derfor heller ikke selektiv redigering i dele af et billede. Om man som Lightroom bruger helt kan undvære Photoshop, afhænger naturligvis af hvor meget man normalt efterbehandler sine billeder. Jeg ville ikke kunne det. Men jeg ville nok – med et stort forbehold, som jeg vender tilbage til nedenfor – kunne holde mig indenfor Lightroom for 70-80% af mine billeders vedkommende.

Med Lightroom får man altså et program, som samler alle de væsentligste funktioner fra import af billeder far kameraet over sortering og arkivering til billedbehandling og udskrift i en og samme pakke. Og det vel at mærke en pakke med en konsistent og gennemtænkt brugergrænseflade. Brugegrænsefladen er ganske vist radikal anderledes end den vi kender fra Photoshop – men når man har vænnet sig til den, fungerer den godt.

Den anden rigtig gode idé er det som Adobe kalder ikke-destruktiv redigering. Det går i al sin gribende enkelthed ud på, at Lightroom aldrig ændrer så meget som en pixel i dit oprindelige billede. Alle de konverteringer og redigeringer du laver bliver gemt som en “opskrift” i programmets database eller i en selvstændig fil. Det betyder også, at der er ubegrænsede muligheder for at gå tilbage i processen. Det er også uhyre fleksibelt, hvis man f.eks. har billebehandlet sit foto til udskrift men senere får brug for en udgave til web – så skal man ikke RAW-konvertere forfra, men kan nøjes med f.eks. at ændre størrelse og beskæring.

Men hvad er det så der spænder ben for programmet i den sidste ende? Det er primært tre ting, hvoraf den første er hastigheden – eller mangelen på samme. Lightroom har en vældig fin brugergrænseflade, når man skal sortere sine billeder. Men hvad hjælper det, når den bruger et tocifret antal sekunder på at optegne hvert eneste billede, hver gang man bladrer i sit billedbibliotek? Jeg skal indrømme, at min PC måske ikke er den hurtigste knallert på kajen. Men den er dog hurtig nok til, at jeg aldrig har oplevet noget tilsvarende i andre programmer. Eksempelvis giver det ingen problemer at håndtere de samme 6.000+ billeder i Adobes andet bud på en billeddatabase: Organizer, som er en del af Elements. Jeg har brugt de tips til optimering af Lightroom, jeg har kunnet finde på nettet. Men det er da muligt, at det er mig der gør noget forkert – her er jeg villig til at lade tvivlen komme den anklagede til gode. Hvis det var den eneste indvendig jeg havde mod Lightroom, ville jeg også være villig til at arbejde hårdt for at finde en løsning på det problem – og måske i sidste ende opgradere min PC om nødvendigt.

Men desværre er der også andre problemer. Nummer to er den måde Lightroom håndterer farver på. Internt kører programmet med 16bit farver hele vejen igennem og med prophotoRGB som farverum – altså det pt. “største” farverum. Først når man vælger en destination for et af sine billeder, skifter Lightroom til et andet, passende farverum: sRGB hvis man exporterer som JPG til skærmbrug og f.eks. adobeRGB til udskrift. Det betyder, at farvehåndtering i princippet er nemt. Desværre er det også uforudsigeligt: man har nemlig ingen mulighed for på forhånd at se, hvordan det billede man arbejder med vil se ud, når det eksporteres. Ofte vil der være små, men tydelige forskelle i farvebalance- og intensitet, når der skiftes farverum. I Photoshop findes der en fin funktion, kaldet “Proof colors”, som gør det muligt at se hvordan det billede man har på skærmen vil ta’ sig ud i et andet farverum. Det er mig en gåde, hvorfor Adobe ikke har inkluderet samme funktion i Lightroom, som helt specifikt henvender sig til professionelle, som må formodes at stille krav om let og nøjagtig farvestyring?

Det sidste problem – som for mig slog hovedet på sømmet – er den mildest talt elendige JPG-eksport. Det er år og dag siden Adobe indførte en pre-view funktion i Photoshop, så man direkte kan se effekten af den grad af JPG-kompression man vælger. Til overflod findes der en “Save for web” funktion, som gør det muligt direkte at sammenligne forskellige grader af kompression. I Lightroom er der intet af den slags: her kan man blot vælge et tal for kompression og så håbe på, at det er passende. Problemet forværres af, at man først vælger den endelige billedstørrelse i forbindelse med eksporten. Det betyder i praksis, at brug af skarphedsfilteret kun kan ske på billedet i fuld størrelse, ikke i den størrelse det får i JPG-versionen. Dermed er det uhyre svært at vælge den rigtige skarphed.

Der er med andre ord et meget stort element af gambling involveret i en konvertering til JPG: hvordan farver, skarphed om kompression helt præcist vil ta’ sig ud på nettet kan man først vide, når man får åbnet billedet i sin web-browser. Er man ikke tilfreds med resultatet må man prøve igen og sjusse sig frem til nye værdier. Vil man ha’ fuld kontrol med processen, kan man selvfølgelig eksportere hver enkelt billede til Photoshop, og så konvertere til JPG derfra – men så går en stor del af ideen ligesom tabt…..

Hvis man primært bruger Lightroom til at klargøre fotos til print, er det sikkert et rigtig godt program. Men hvis man primært – eller bare i høj grad – bruger det til at behandle fotos der skal på nettet, så er der efter min mening for mange irritationsmomenter. Det er vældig ærgerligt, fordi problemerne kunne være løst med nogle få funktioner, som allerede findes i andre Adobe-programmer. Hvis og når det sker, så vil jeg helt bestemt prøve Lightroom igen. Indtil da vil jeg vælge andre løsninger.

Nørdet på den fede måde: Joel om Unicode

IT Ingen kommentarer »

jan 202007

Sammen med min svoger lavede jeg for et års tid siden et web-sted for et firma i Jylland. Han stod for designet, og jeg stod for at kode et (meget) simpelt CMS-system, så de selv kunne opdatere siden på dansk og engelsk. Siden gik firmaet hen og fik succes i Litauen, så nu vil de gerne ha’ tilføjet en litauisk sprog-version. Fint nok. Problemet er blot, at man på litauisk benytter sig af et gudsbenådet antal accenttegn. Det viste sig helt umuligt, at få det eksisterende system til at håndtere det litauiske alfabet.

Løsningen bestod i Unicode – eller nærmere RTF-8. Det havde jeg nok på fornemmelsen. Men jeg vidste meget lidt om Unicode. Nu ved jeg lidt mere, efter at ha’ læst den her side på web-stedet Joel on Software.

Den bør du absolut læse, hvis du har planer om at lave web-sider som indeholder andre bogstaver, end de der findes i det engelske alfabet. Æ, Ø¸ og Å for eksempel. Ok, der findes andre måder at klare Æ, Ø og Å på end Unicode. Men Unicode er det mest konsekvente bud på et internet, hvor alle alfabeter er ligestillet. Det fortjener da opbakning, om ikke andet så af moralske årsager

Nok om det. Den virkelige grund til at jeg skriver det her, er en helt anden: på trods af, at artiklen handlede om bits, bytes og forskellen på ASCII, ISO-8859-1 og UTF-8, så fik den mig flere gange til at fnise højlydt. OK, man skal nok være en lille smule nørdet for at se komikken. Men alligevel: en artikel om et teknisk emne, som er både kompetent, let forståelig OG morsom. Det er jo hele tre ting på én gang. Det er ikke sidste gang jeg har besøgt Joel on Software.