…der er sjovest på Bakken!

Som sædvanligt sluttede sæsonen festligt, folkeligt og fornøjeligt i Bakkens hvile. Stor tak til pigerne på scenen, folkene i baren og manden ved klaveret. Vi ses igen til næste år.

Her er et par stemningsbilleder, for de af jer der ikke kunne være der selv:

Det kulturhistoriske museum skaber forståelse af fortiden gennem sine genstande. Denne forståelse vokser imidlertid ikke automatisk ud af genstandene – den skabes gennem fortolkning. Museet foretager en sådan fortolkning, og stiller den til rådighed for offentligheden. I dette arbejde er museet forpligtet af de regler som gælder for den videnskabelige diskurs, herunder åbenhed og selvkritik. Kun på denne måde kan museet fremstå med troværdighed i sin formidling.

Men museologien må også forholde sig til den anden del af museernes dobbelte rolle: den formende. Nogle vil måske mene, at vi dermed bevæger os over i det normative, og at museet som offentlig institution bør holde sig fri af den slags. Men fordi museet altid eksisterer i en nutids kontekst, så kan det ikke frasige sig sin formende rolle. Det er ikke nødvendigvis museets opgave som institution at udøve samfundskritik. Men det er som minimum museets forpligtelse at være en relevant resurse for borgerne i deres individuelle og kollektive kulturelle praksis – herunder også en samfundskritisk praksis….

Læs mere i Fra det mugne liv, et essay om kulturkritik og museer. Oprindeligt skrevet til Nils Bredsdorff og Niels Finn Christiansen (red.): Det kritiske blik – festskrift til Morten Thing. Tiderne skifter, København 2005.

Programmet “Apropos”, som sendes alle hverdags eftermiddage på P1, har i denne uge klassekamp som tema. Det indledende program består af et interview med undertegnede, som med udgangspunkt i arbejderbevægelsens tidligste historie giver et bud på klassekampens betydning før og nu.

Programmerne kan også høres på DR’s hjemmeside.

Demonstration

Foto: Lars K. Christensen

Det er sjældent, at et stykke fotohistorie sniger sig ind blandt topnyhederne. Men det skete i dag, da TV-avisen på DR1 kunne fortælle historien om Robert Capas genfundne negativer. Det drejer sig om en samling negativer fra Capas tid i Spanien, som man troede var gået tabt under krigen, men som nu er dukket op.

Den journalistiske vinkel var naturligvis, om negativerne kan kaste nyt lys over den standende debat om autenticiteten af Capa’s berømte foto af den faldne soldat. Det er naturligvis interessant. Mere interessant er det dog, om der vil dukke hidtil ukendte, interessante fotos op. Samlingen menes i øvrigt, ud over Capas negativer, at indeholde optagelser fra David Seymour og Gerda Taro.

TV-avisens indslag var interessant, men på nogle punkter også lidt forvirrende. Vil man vide mere, kan man læse New York Times artikel om sagen. Her findes også et lille diasshow med nogle af Capas billeder.

Tangeværket ved Gudenåen nær Bjerringbro er Danmarks største vandkraftværk. Da det blev opført i 1921, dækkede det 1/4 af Jyllands el-forbrug. Turbinerne snurrer stadig på det gamle værk, men i dag er dets betydning for el-forsyningen minimal. Til gengæld har det fået en anden betydning, nemlig som et enestående velbevaret kulturmiljø, som fortæller om et vigtigt element af Danmarks industrialisering: energiproduktionen. I tilknytning til værket er opbygget et stort og velfungerende museum, som fortæller om elektricitetens teknologi- og kulturhistorie.

Men værket har længe været en torn i øjet på lystfiskere og naturinteresserede. Det spærrer nemlig for fiskenes vandring op ad Gudenåen. I de senere år har det været diskuteret hvad der skal ske med værket – og især med Tange sø, den kunstige sø som blev skabt gennem opdæmning ved værkets opførelse. Det mest radikale forslag går på at tømme søen, for derved at genoprette Gudenåens “naturlige” forløb.

Dette vil imidlertid være en de facto ødelæggelse af Tangeværket som kulturmonument. Derfor bør man i stedet overveje en af de mindre drastiske løsninger, som leder en del af åens vand udenom Tange sø til glæde for fiskene, men lader det enestående kulturmiljø bestå.

Det har jeg skrevet en kommentar om, så kan læses på s. 3 i dagens udgave af dagbladet Information. Kommentaren kan desuden læses på avisens web-sted.

DR’s P1 sender i løbet af sommeren en række på syv udsendelser om Danmarks industrialisering. Det handler ikke bare om økonomi og teknologi, men også om industrialiseringens påvirkning af samfundet i bredere forstand, f.eks. boligforhold, undervisning og kultur.

Undertegnede har haft den store glæde at bidrage til et par af udsendelserne – men der er mange andre medvirkende, så det skal endelig ikke afholde dig fra at lytte ;-)

Første udsendelse sendes d. 23. juli kl. 22.03. En introduktion til serien, med emner og sendetidspunkter for hver udsendelse, kan findes på DR’s websted.

Læs mere på seriens egen webside

Lars K. Christensen Kreditering