Forleden dag forsøgte jeg at skrive lidt, mens en af drengene så Boogie i TV.  Pludselig skar en usædvanlig stemme gennem den sædvanlige pop-grød og fangede min opmærksomhed. Det måtte jeg se hvad der var. Sangerinden hed Duffy.
Aldrig hørt om hende før, men pÃ¥ http://www.iamduffy.com/ kan man læse lidt mere om hende – og se og høre “Mercy“, som nummeret hedder. Det er tydeligt inspireret af Motown og klassisk R’n'B, sangerinden har en fantastisk stemme og videoen er i øvrigt übercool .
Der er flere numre pÃ¥ YouTube. Prøv f.eks. at høre dette klip med nummeret “The first cut is the deepest” og ikke mindst klassikeren “Bring it on home to me” i duet med Eddie Floyd. Optagelserne er fra et lettere kitschet Tv-show. Er man mere til un-plugged kan man med fordelt lytte til dette klip.
Duffys første plade “Rockferry” kommer pÃ¥ gaden d. 3.3. Hvis ikke det bliver stort vil jeg kun høre Sussi og Leo fra nu af…
Det virtuelle Christianehøj er blevet malet og har fÃ¥et nyt tapet. Det tidligere design var bestemt for at give den bedst mulige baggrund for præsentation af billederne i fotoalbummet. Til det formÃ¥l valgte jeg en neutral grÃ¥, som sÃ¥ – for sammenhængens skyld – blev den gennemgÃ¥ende farve pÃ¥ hele web-stedet. Men det sÃ¥ ærlig talt ret kedeligt ud.
SÃ¥ var det jeg faldt over Lightbox – et script som gør det muligt at vise billeder pÃ¥ en mørk baggrund, uanset sidens farve. Se det i aktion i albummet. Jeg synes selv det ser ret godt ud – hurra for Open Source.
Nå, men så var der jo ikke noget til hinder for at gøre resten af websiden lidt mere grafisk spændende. Det har jeg så forsøgt efter fattig evne. I modsætning til det rigtige Christianehøj er det i det virtuelle absolut tilladt at tegne på væggene, i form af kommentarer på bloggen. Så skriv endelig, hvis du har kommentarer eller forslag til forbedringer.
I går fik vi øje på noget interessant ude i haven: et staudebed, hvor de gamle stængler fra sidste år stadig står i visne klynger, var fyldt med snegle. I massevis var de kravlet op, og sad nu enkeltvis og i små klynger på planterne. Nogle var levende, men rigtigt mange virkede som om de havde opgivet ånden på vejen. Men selv i døden sad de stadig fast på stænglerne, så langt som de nu var kommet op.
Der findes sikkert en naturvidenskabelig forklaring på fænomenet. Men måske ligger der noget dybere bag? Måske har sneglene fået øje på den store, gule skive som har skinnet så klart over os de seneste dage. Nu var tiden kommet, hvor de skulle forenes med den store, lysende snegl i himlen. I en slags religiøs ekstase er de utrætteligt kravlet opad og opad, indtil deres små sneglehjerter har sagt stop. Måske er vi vidne til et resultat af sneglenes kosmologi. Hvad ved vi egentlig om hvordan snegle tænker?
Vinteren går på hæld. Gamle sommerminder blander sig med duften af visne planter. Det er vist ved at være på tide, at gøre klar til en ny sæson.
Flere drivhusbilleder i Albummet under kategorien Vinter
Seneste kommentarer