Husker du scenen fra “Fagre voksne verden”, hvor den nybagte student bliver hvet til side af familiens ven og fÃ¥r det faderlige rÃ¥d: “Plastics! Its the future!”. Hvis ikke, kan du gense den her:
Derefter spoler vi hurtigt frem til fremtiden, som nu er nutid:
Foto © Chris Jordan
Billdet viser en albatros-unge, som er død af at blive fodret med plastik-rester, som dens forældre åbenbart troede var mad. Det er den ikke ene om. Midt i Stillehavet findes en pøl af plasticaffald på størrelse med staten Texas. Se resten af Chris Jordans skræmmende foto-essay på The Guardians webside.
Denne lille fyr var i problemer forleden. Han er født og opvokset i den mejsekasse, som hænger i det æbletræ hvortil også min hængekøje er fastgjort.
I mandags havde han sÃ¥ nÃ¥et teenager-alderen (bemærk det typiske teenager ansigtsudtryk) og besluttet sig for, at ta’ de første skridt – eller rettere bask – ud i den store verden.
Det gik ikke sÃ¥ godt. Faktisk mÃ¥tte jeg gribe ind med en hjælpende hÃ¥nd et par gange – som f.eks. da han var fløjet ind i drivhuset, og havde fÃ¥et den ene fod i klemme mellem to stykker glas.
Og hvad var så takken for hjælpen? At han okkuperede min hængekøje! Typisk teenager.
Efter at ha’ flakset rundt nogen tid blev han heldigvis træt. Han satte sig i en salviebusk. Og efter nogle minutters ynkelig pipperi kom mor (eller var det far?) forbi med aftensmaden. SÃ¥ var der atter fred i haven – pyha…..
I torsdags kom vi så hjem fra Egypten efter en uges sejlads pÃ¥ Nilen mellem Luxor og Aswan og en uge ved Rødehavet – med en afstikker til Cairo.
Det var en helt fantastisk tur. Der var naturligvis masser at se, såvel fra oldtid som nutid. Egypterne var venlige og hjælpsomme. Men Egypten er også kontrasternes land: mellem turisternes og den lokale overklasses rigdom på den ene side og de manges fattigdom på den anden. Mellem en gloværdig historie og en nutid fyldt med problemer.
Med andre ord: en ferie med store oplevelser men også med stof til eftertanke. Billeder fra turen vil blive lagt i albummet, efterhånden som jeg får tid 
Forleden dag forsøgte jeg at skrive lidt, mens en af drengene så Boogie i TV.  Pludselig skar en usædvanlig stemme gennem den sædvanlige pop-grød og fangede min opmærksomhed. Det måtte jeg se hvad der var. Sangerinden hed Duffy.
Aldrig hørt om hende før, men pÃ¥ http://www.iamduffy.com/ kan man læse lidt mere om hende – og se og høre “Mercy“, som nummeret hedder. Det er tydeligt inspireret af Motown og klassisk R’n'B, sangerinden har en fantastisk stemme og videoen er i øvrigt übercool .
Der er flere numre pÃ¥ YouTube. Prøv f.eks. at høre dette klip med nummeret “The first cut is the deepest” og ikke mindst klassikeren “Bring it on home to me” i duet med Eddie Floyd. Optagelserne er fra et lettere kitschet Tv-show. Er man mere til un-plugged kan man med fordelt lytte til dette klip.
Duffys første plade “Rockferry” kommer pÃ¥ gaden d. 3.3. Hvis ikke det bliver stort vil jeg kun høre Sussi og Leo fra nu af…
Seneste kommentarer