Krigen de ikke vil ha’ vi ser

Zoriah er manden uden efternavn. Han er ogsÃ¥ fotograf. Ifølge ham selv arbejdede han tidligere for forskellige humanitære organisationer, men blev træt af de mange politiske hensyn han mÃ¥tte ta’. SÃ¥ i stedet lærte han sig at fotografere, for at kunne dokumentere de lidelser – menneskeskabte sÃ¥vel som følger af naturkatastrofer – som han synes fylder alt for lidt i medierne.

Zoriah er freelancer, men har – igen ifølge eget CV- leveret fotos fra krig og katastrofer til en lang række medier og humanitære organisationer. Hans billeder kan ogsÃ¥ ses pÃ¥ Flickr. Hans stil er rÃ¥, direkte og meget subjektiv. Det sidste er helt bevidst – ifølge ham selv har han ikke noget ønske om at være objektiv, men vælger bevidst ofrenes synsvinkel.

PÃ¥ det seneste har Zoriah været “embedded” hos en afdeling af US Marines i Irak. “Embedded” betyder, at man kan følge soldaterne og samtidig fÃ¥r en vis beskyttelse. Til gengæld er man underlagt hærens regler for hvad man mÃ¥ fotografere. Det er ikke nogen ønskesituation for en uafhængig fotograf. Men det er ifølge Zoriah den eneste mÃ¥de man kan arbejde pÃ¥ i en krigszone som Irak – med mindre man har rÃ¥d til selv at hyre et privat vagtværn.

For et par dage siden fik Zoriah imidlertid pludselig frataget sin status som “embedded” – og dermed i praksis sin mulighed for at fotografere. Ã…rsagen var nogle billeder, som han havde taget af ofrene efter en selvmordsbomber. Ofrene var sÃ¥vel civile irakere som amerikanske soldater. Billederne har Zoriah offentliggjort pÃ¥ sin blog, som en del af hans fortløbende reportage fra Irak. Det er mildt sagt grusomme billeder. Det er desværre ogsÃ¥ billeder fra den Irakiske virkelighed. Zoriah svælger ikke i grusomhederne for deres egen skyld, men forsøger simpelthen at viderebringe sine egne oplevelser. I øvrigt overholder han hærens formelle regler, som bl.a. siger at døde amerikanske soldater ikke mÃ¥ fotograferes sÃ¥ de kan identificeres.

Alligevel krævede US Marines at Zoriah fjernede billederne fra sin blog. Det nægtede han. SÃ¥ mistede han sin embedded-status, og blev i huj og hast transporteret ud af kampzonen. Zoriah fastholder, at billederne er en nødvendig del af historien om den irakiske virkelighed. Som han siger: “Det virker vanvittigt at man inviterer mig som krigsfotograf og bagefter bliver vred over, at jeg viser billeder af krig”.