SÃ¥ begyndte det at regne. PÃ¥ vej gennem byen i dag kom jeg forbi denne triste skønhed. MÃ¥ske var hun ked af at sidde alene ude i regnen, mÃ¥ske havde hun bare ondt i hovedet? Desværre ignorerede hun alle mine forsøg pÃ¥ kontakt…
Billedet er i øvrigt taget med min nyanskaffelse: en Sigma 18-50mm F2.8 EX DC. Selv om jeg har en svaghed for faste brændvidder, sÃ¥ er en god zoom svær at undvære – f.eks. nÃ¥r man rejser eller bare vil slæbe rundt pÃ¥ sÃ¥ lidt grej som muligt. Min gamle “normal-zoom” var en Sigma 18-125mm F3.5-5.6 DC. Ikke nødvendigvis noget optisk vidunder – men dog heller ikke dÃ¥rlig, og i hvert fald en tand bedre end de fleste “kit-optikker”. Desuden nogenlunde solid og relativ kompakt.
Men sÃ¥ var der jo lige det med lysstyrken. Og da jeg sÃ¥ ogsÃ¥ fik anskaffet mig en K10D, begyndte jeg at synes den fortjente en bedre zoom. Egentlig havde jeg skrevet Pentax’s DA* 16-50 mm F2.8 ED AL pÃ¥ ønskesedlen. Ud over en god lysstyrke og gode optiske egenskaber har den, som noget nyt for Pentax, indbygget fokusmotor. Alt i alt har den kun een ting imod sig: prisen.
SÃ¥ da jeg fik mulighed for at købe en brugt, men velholdt Sigma 18-50mm F2.8 EX DC til absolut rimelig pris slog jeg til. Det virker indtil videre som et godt køb. EX er Sigmas “pro”-serie og det første indtryk er da ogsÃ¥ et solidt bygget objektiv. Skarpheden er god, selv ved fuld blænde. Der er – som ved alle zoom – en smule forvrængning i begge ender, men ret lidt. Indtil videre har jeg ikke oplevet problemer med reflekser i modlys. Eneste negative oplevelse indtil videre har været lidt rigeligt CA (cromatisk aberration – dvs. lille skygger ved kanter med stærk kontrast) i enkelte tilfælde – men det kan jeg leve med…
Kombineret med K10D’erens indbyggede billedstabilisering giver F2.8 helt nye muligheder, sammenlignet med min gamle kombination af F3,5-5.6 og ingen stabilisering. Til gengæld er min nye zoom jo altsÃ¥ markant kortere end min gamle zoom. Jeg er spændt pÃ¥, hvor meget jeg i praksis kommer til at savne stykket fra 50 til 125mm.
Som altid et skide flot billede – bÃ¥de motiv og teknisk. Men “Tristessen” forsvinder ret hurtigt i engageret zoom-linse-snak
Man er vel en nørd